skip to Main Content

Bauhaus elskede glatte malede vægge

 – men fik stor succes med tapeter
.
.
.

Tapeter fra Bauhaus-skolen dukkede første gang op i 1929 og blev en salgsmæssig skuffelse.

Bauhaus, der i år fejres for 100 året for grundlæggelsen i Tyskland i 1919, var heller ikke voldsomt interesseret i tapeter. Det var gammeldags, og skjulte bygningens reelle konstruktion.
Funktionalismen ville i stedet vise den ærlige arkitektur og male med enkle farver, som viste konstruktionen og understøttede bygningernes funktion. Alligevel blev tapeter en salgsmæssig succes for Bauhaus.
“Der blev bygget mange nye etageboliger med lejeboliger, hvor der var brug for moderne indretning, og her blev tapeterne en succes”, fortæller Vibeke Andersson Møller, der er seniorforsker på Nationalmuseet.
I magasinet De Farver har journalist Anne Kathrine Rosener interviewet blandt andre Vibeke Andersson Møller til artikler om Bauhaus. Læs i De Farver om funktionalismens udtryk og brug af farver.
.
Tapetfabrikken Rasch
Samarbejdet mellem Bauhausskolen og den familieejede Tapetenfabrik Gebrüder Rasch & Co kom i stand via Maria Rasch, søster til tapetfabrikkens direktør Emil Rasch. Hun var uddannet fra Bauhausskolen og arbejdede også for skolen.
Med de mange nye etageboliger blev tapeterne en succes. Og hurtigt kom der flere designs og reklamer for tapeterne. Reklamer som Bauhaus også stod for at udforme.
1933 lukkede nazisterne endegyldigt Bauhaus-skolen, hvis sidste direktør, Mies van der Rohe, solgte alle rettighederne på tapetfarver og -mønstre til tapetfabrikken Rasch.
https://www.bauhaustapete.de/en/
Mønstrene bestod af geometriske linjer og streger i bølger, prikker og cirkler.
De originale designs og farver har fået nyt liv i 100-års jubilæumskollektionen »Bauhaus Tapete Struktur + Farbe«, som tapetfabrikken Rasch har udgivet.
#bauhaus100
Back To Top