10 erfarne, alsidige og professionelle mediefolk søger makker
Mediehuset Rubrik består af 10 freelancere og selvstændige, som deler et kontor i hjertet af København. Vi arbejder med journalistik, grafik, undervisning, fiktion, fagbøger, lyd, video og andet. Vi har hver især vores egen forretning, men af og til samarbejder vi.
Vi har to ledige skriveborde til freelancere eller selvstændige, som har brug for en rolig arbejdsplads. Vi sætter pris på at koncentrere os om arbejdet og på at tale sammen over frokosten.
Mediehuset Rubrik er en forening med vedtægter, generalforsamling, kasserer og orden i økonomien. Vi er det perfekte sted til dig, der ved, hvad du vil med dit arbejde, men som også søger inspiration og faglige diskussioner. Deltidsplads koster 1.200 kr., heltid 2.300. Kontakt formand Karin Larsen på tlf. 2154 3188, mail: karinprag@gmail.com