Ghettoen iscenesat som krigsområde
”Medierne fortæller de samme negative historier igen og igen. Og imens sukker forskere og eksperter over manglen på dokumentation og substans i ghettodebatten”.
Sådan lyder indledningen på et omfattende tema i Fagbladet Boligen om den måde, medier og politikere påvirker debatten om og synet på de udsatte boligområder.
Over ni artikler fortæller Rikke Bergquist og Rubriks journalist Anne Kathrine S. Rosener om, hvordan ord som ghetto og parallelsamfund i stigende grad skaber et negativt image i boligkvarterer med mange indvandrere og høj arbejdsløshed.
Det er en stor kamp at ændre det image, men der er også gode råd til, hvordan for eksempel unge beboere lærer at blande sig i mediedebatten.
OBS: Der også lavet en podcast til temaet, hvor beboere fra Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse fortæller om at blive set ned på, fordi de bor i boligområder med et ghettostempel.